Rhododendron fulgens
Billeder af Rhododendron fulgens
Beskrivelse
R. fulgens (Fulgensia) (-25 °C). Som bladplante minder denne art stærkt om R. clementinae fra Taliensia, den mest markante forskel er stammen, som hos R. fulgens bliver silkeglat med alderen, og har en iøjnefaldende blåligrosa eller rødbrun farve. Planten har en smuk, rundet vækstform, blågrønne ovale hvælvede blade med et beigefarvet til lysebrunt filtlag på undersiden. Vækstknopperne er grønlige, men skifter farve til karminrødt når de nye skud begynder udviklingen. Naturligt blomstringstidspunkt er i marts-april, og de knopperne er meget frostfølsomme medens de svulmer, er blomstringen hos denne art sikrest efter en langvarig og konstant vinter. Klaserne består af mange små enkeltblomster i en lille, kompakt klase, højrøde og voksagtige, prydet af sorte støvknapper og store sorte nektarpunge i bunden. En meget farverig og tiltalende art, som desværre kræver ret mange år for at blive blomsterdygtig fra frø. Ø-Nepal, Sikkim, Bhutan og S-Tibet ved 3200-4300 m.
Tue Jørgensen
Ellers er nyskud og frugtknuden glat; kronen med 5 lober og bægeret kun 0.5-1 mm.
Hans Eiberg
● R. fulgens ARS05 #792 frø. Foto: Hans Eiberg