Rhododendron principis
Billeder af Rhododendron principis
Beskrivelse
R. principis (Taliensia). Store stedsegrønne åbne buske eller små træer fra 2-6 m. Bladene er specielle med det tykke og svampede sølvskinnende hvid til lysebrunt indument på undersiden. Blomsterne kommer i april (senere end R. vellereum) og er hvide til rosa, ofte med røde ganepletter. En af de største medlemmer i denne gruppe. Ovariet glat evt. med små hår. Vokser kun i Ø-Tibet, hvor den er almindelig fra 2900-3950 m. Kan minde om R. aganniphum, men dennes blade er bredere og det yderste lag indument er let at gnide af.
Hans Eiberg
R. principis / R. vellereum (-18 °C). I modsætning til andre medlemmer i gruppen, er R. vellereum relativt villigt blomstrende. Temmelig opret, mellemstor busk med stive grene og smuk bladvækst, læderagtig med tydelige nerver på oversiden, undersiden dækket af et tykt, fjedrende smørfarvet/lysegult filtlag. Blomstrer i apr.-maj i vort klima, hvidligrosa med små karminrøde pletter. En smuk form af arten, som desværre er alt andet end let at formere. Denne art er ikke helt så robust som de fleste andre fra serien. SØ Tibet.
Tue Jørgensen
R. principis / vellereum. Samlemappen: login
ARS
Flora of China
RBGE Herbarium; R. principis
RBGE Herbarium; vellereum