Rhododendron sanctum
Billeder af Rhododendron sanctum
Beskrivelse
R. sanctum (Brachycalyx) (-20 °C). Denne løvfældende azalea stammer fra Japan, og bliver i sit hjemland til et lille træ, hos os sandsynligvis en mellemstor busk. Det helt karakteristiske ved denne art er de særprægede kransstillede blade, almindeligvis 3 pr. sæt i grenspidserne, pæreformede og mod en skinnende blank og tyk struktur ganske ulig andre løvfældende azalea. Blomstrer i maj-juni med dybrosa til purpurrøde klaser på 3-4, blomsterne meget lig R. obtusum. Albinoformer findes, men er sjældne. Bør nok i lighed med de stedsegrønne Japanske azalea plantes på et åbent og varmt sted, som sikrer en tilfredsstillende afmodning om efteråret. Smuk høstfarve.
Tue Jørgensen
De nye blade er lidt behårede, men disse hår falder af senere. Adskiller sig fra R. amagianum ved at denne har lang brune hår på bladet. R. sanctum‘s blade er mere runde og blanke. Griflen er mere eller mindre håret på det nederste stykke.
Hans Eiberg
R. sanctum var. lasiogynum har mindere blade.
● R. sanctum frø. Foto Hans Eiberg
ARS
Ikke i Flora of China
RBGE Herbarium; R. sanctum
Treeflower, Japan