Rhododendron violaceum
Billeder af Rhododendron violaceum
R. violaceum er indlemmet i R. nivale ssp. boreale (Lapponica). Lav busk 30-130 cm med små ovale blade (5-12/3-5 mm) L:B=1.4 :1. Lille calyx (0,5-2 mm) med skæl, med randhår i spidsen. Støvdragere og griffel er lige lange, men syntes for korte i forhold til kronen derfor aff. form. Bleggule støvdragere. Har fået navnet pga. de violette blomster. De planter der er i kultur er en blå form af R. fastigiatum, som også billederne viser.
Den rigtige R. violacreum vokser vildt i V.Sichuan, Kansu, ved (3355) 4100-4500 m.
Vigtigste kendetegn i prioriteret rækkefølge: Klasen har kun 1-2 (3) blomster. Skæl på bladundersiden helt overlappende og svagt farvede med enkelte mørke skæl. Blomsterstilk op til 3 mm lang. Blomsterne kun 1 cm store. Griflen (1 cm glat) svagt længere end støvdragerne. Kronens yderside uden (få) skæl (dette kan R. fastigiatum også mangle). Vedvarende knopskæl. Ligner R. polycladum, men har større calyx (0,5-3 mm), imod 0,5-1 mm. R. fastigiatum‘s calyx er fra 3-5 mm.
Hans Eiberg
Kew’s Herbarium
RBGE Herbarium; R. nivale – violaceum
GBIF herbarium, typeeksemplar