Arrangementer

Rhododendronforeningen er fyldt med medlemmer, der har stor viden om rhododendron og azalea. Vi er så heldige i foreningen at de også gerne deler ud af deres viden. Det bliver i løbet af et år, til en del forskellige typer af arrangementer og dermed til mange hyggelige sociale sammenkomster. Vi afholder bla. foredrag, kurser, aktivitetsdage, åbne haver og plantemarkeder.

Foreningen har to aktivitetsudvalg, der planlægger arrangementer for henholdsvis Øst- og Vest-Danmark.


Kalender

Nedenstående ses et uddrag fra foreningens arrangementskalender.

Kommende arrangementer

Kom i gang med Rhododendron

Plantemarked, et af foreningens mange arrangementer
Plantemarked, et af foreningens mange arrangementer

Mere om vores arrangementer

Foredrag
Foreningen henter ind i mellem foredragsholdere fra udlandet. Vi har et rigtig godt samarbejde med de nordiske rhododendronforeninger og vi har medlemmer med gode kontakter rundt omkring i verden. Det bliver til mange spændende foredrag.

Kurser
Når der eksempelvis afholdes podekursus, bliver der stillet podeunderlag til rådighed og deltagerne medbringer spændende podemateriale. Det samme gælder når der afholdes stikkekursus. Her bliver der udleveret en stikkekasse klar til isætning af stikkemateriale og deltagerne medbringer også her spændende stikkemateriale. Er der specifikt pode-/stikkemateriale der ønskes, kan man være heldig at nogen af deltagerne kan levere dette. Det skal blot ønskes ved tilmeldingen til kurset.
Læs mere om foreningens biobank her

Åbne haver
De åbne haver, er foreningens medlemmer der åbner deres flotte rhododendronhaver for resten af foreningens medlemmer. De åbne haver afholdes normalt i foråret, når haverne står i blomst.
Læs mere om de åbne haver her

Ekspeditioner
Ud over de mange arrangementer der bliver afholdt i Danmark, bliver der også løbende planlagt ekspeditioner til andre lande. Foreningen har bla. erfaring med at arrangere ekspeditioner til Indien, Kina, Skotland og USA.
Læs mere om disse ekspeditioner her

Google Translate »