Vintermøde – Vest
januar 25, 2025,9:30 - 15:30
50kr.Kl. 9:30: Rundstykker til medbragt kaffe
Kl. 10:00: Foredrag ved Jens Nielsen
Jens er nu vendt tilbage til Danmark som slotsgartner på Gavnø Slot efter i en årrække at have arbejdet med rhododendron både som ansat i planteskoler og som selvstændig i Skotland.
Det bliver spændende at se og høre, hvad Jens vil lægge vægt på denne gang.
Kl. 12:00: Frokostpause, husk madpakker og drikkevarer. Lotteri med fine gevinster.
Kl. 13:00: En spændende have, kultur og natur tur til det smukke Sydnorge med Sønderjyllands Havekreds
Turen varede 5 dage fra 9. – 13. juni 2024. Foredrag ved Leif Andersen, Mariager
Efter opsamling hele vejen op gennem Jylland og en meget ”spændende” færgetur med bølgehøjde på 3,5 m ankom vi sidst på eftermiddagen til vores Hotel i Flekkefjord.
Efter en god nats søvn drog vi på tur, hvor vi skulle se 3 haver omkring Flekkefjord. Haverne var i forskellige stilarter. Der var en have i engelsk stil (cottage garden), en stor have på 3 ha med en del rhododendron. Ved denne have lå der desuden et Bødkerhus, som også var spændende.
Den sidste have var en fantastisk smuk norsk skovhave med klipper, revner og sprækker.
På tredjedagen så vi haver omkring Moi. Den første have var en spændende have med omkring 260 rhododendron, både ægte sorter og hybrider. Den næste have lå på en sydvestvendt skråning, stort udvalg af roser, rhododendron og forskellige buske og træer. Næste stop var Lund Bygdemuseum. Et egnsmuseum med talrige samlinger fra håndværk og industri, skole og landbrug. Museet har også en frugthistorisk æblehave.
Fjerdedagen gik til området omkring Stavanger. Her så vi en have på ca. 2000 m2 med varieret beplantning. Hovedvæksten er rhododendron, som er drevet ved frøformering af vildarter af rhododendron. Ægteparret har samlet frø fra ekspeditioner i Kina væsentligst fra Yunnan provinsen. Ud over denne have så vi også en spændende have med mange forskellige planter og en havedam. Efter dette gik turen til Stavanger, hvor vi først så monumentet Sverd i Fjell og herefter så Stavanger på egen hånd.
På den sidste dag drog vi hjemad, med ophold i Kristiansand, hvor der var lejlighed til at se byens gamle kvarter på egen hånd. Færgeturen hjem forløb stille og roligt med en fantastisk buffet.
Kl. 15:00: Foreningen er vært ved eftermiddagskagen til jeres medbragte kaffe/the
Rønbækskolen, lærerværelset. Indgang i gavl (midterblok). Ådalsvej 100, 8382 Hinnerup