R. balangense
● R. balangense ARS10 #605 seeds. Foto: Hans Eiberg
● R. balangense seeds. Foto: Hans Eiberg
R. balangense (Grandia). Lille træ til 3 m. Bladene er 6-10 cm lange (2:1, L:B), bladstilk tyk bred. Indument på undersiden er hvidt til gulligblegt løst. Blomsterne sidder i klaser på 13-15 og er hvide med 5-6 lober og kommer frem i maj. Der er mørk-purpur nektar-punge. 10-12 støvdragere. Vildtvoksende i Sichuan ved 2000 m i ensartede bestande (K, Cox). Da det er en mellemting mellem R. watsonii og R. prattii mener nogle forskere at det er en naturhybrid, men mere sandsynligt (Hans Eiberg) er det blot hvad evolutionen plejer at producere hvis der ikke er sket selektion, isolering mm. K. Cox mener at R. watsonii hybrider efterhånden har udviklet sig til til denne art som giver ensartet afkom ved selvbestøvning (modsat hvad populationsgenetiker mener). Planten mærket R. balangense i Gøteborgs Botaniske have er en hybrid med små blomster (R. rufum x watsonii). Behåring på frugtknuden/ovariet er en dominant egenskab og både R. prattii og R. rufum har denne dominante egenskab, medens R. balangense har den recessive nøgne frugtknude, hvilket udelukker en primær krydsning. Er det så en ulempe at have disse hår så R. balangense taber disse efter generationer ? eller er R. balangense og R. watsonii blot nært beslægtede der stammer fra samme forfædre. Mon ikke DNA forskning vil vise hvad der er sandt?
Hans Eiberg