Rhododendron floribundum
Billeder af Rhododendron floribundum
Beskrivelse
R. floribundum (Argyrophylla) (-20 °C). Denne ret kraftigtvoksende plante fra den hårdføre og anvendelige Argyrophyllum– subsektion har dybt nervede, mat mørkegrønne blade. Skuddene, bladundersiden og i mindre omfang bladoversiden er dækket af et blødt, gråhvidt filtlag. Blomstrer i ret ung alder med store klaser af lyst lavendelrosa blomster med mørkere ganeplet i april-maj. Til trods for at denne farve ikke normalt står øverst på hitlisten, er helhedsindtrykket hos denne art yderst harmonisk og tiltalende, men planten bør holdes på afstand af røde blomster på samme tidspunkt. En noget distinkt og temmelig opretvoksende vildart, som stammer fra Szechuan. Vokser ved 1300 – 2600 m.
Tue Jørgensen
Arten ligner R. denudatum meget og går sikkert over i hinanden. En forskel er at R. denudatum‘s bladgrund er mere afrundet end R. floribundum‘s mere tilspidset (HE). Ligner også R. ebianense som sikkert er en udskildt art af denne pga håret griffel for neden og kortere blade og rund blomsterknop.
● R. floribundum frø. Foto: Hans Eiberg
ARS
Flora of China
RBGE Herbarium; R. floribundum
● R. floribundum hos J. Sinclair. Foto: Hans Eiberg
● R. floribundum at UBCBG. Foto: Hans Eiberg
● R. floribundum “Borde Hill” RSF65/279 at RSBG. Foto: H Helm