R. morii

˂˂ forrige næste ˃˃

R. morii i Benmore. Foto: Mo Wadea
R. morii, Tregye form hos Pam Hayward. Foto: Pam Hayward
R. morii hos F. Fujioka. Foto: Hans Eiberg
R. morii hos F. Fujioka. Foto: Hans Eiberg
R. morii? hos Henrik Schmidt. Foto: H. Schmidt
R. morii? hos Henrik Schmidt. Foto: H. Schmidt
R. morii at RSBG. Foto: Hank Helm
R. morii hos HE. Foto: Hans Eiberg
R. morii nyskud hos Mark Joel. Foto: Mark Joel
R. morii nyskud hos HE. Foto: Hans Eiberg
R. morii nyskud hos HE. Foto: Hans Eiberg
R. morii bladunderside i december hos HE. Foto: Hans Eiberg
R. morii blomsterknop hos HE. Foto: Hans Eiberg
R. morii blomsterstilk hos Bent Ernebjerg. Foto: Hans Eiberg
R. morii indvendig krone hos Bent Ernebjerg. Foto: Hans Eiberg
R. morii ovarie, støvdragere og griffel hos Bent Ernebjerg. Foto: Hans Eiberg
R. morii ovarie, støvdragere og griffel hos HE. Foto: Hans Eiberg
R. morii hos Bent Ernebjerg støvknap (griflen er glat i ca. halvdelen af længden). Foto: Hans Eiberg
R. morii hos HE.Stamme på mindre plante 50cm. Foto: Hans Eiberg

R. morii seeds. Foto: Hans Eiberg

R. morii (Maculifera) (-180C) En mellemstor til stor busk som er nært beslægtet med R. pseudochrysanthum, men vokser generelt i lavere højde, og er tilsvarende mindre hårdfør. Typisk er de slanke, stive og blanke blade, mange sammen på skudspidserne. Blomstring apr-maj med hvide til hvidligrosa blomster, smukt formede og med eller uden rødlig ganetegning. Kræver beskyttede forhold og er ikke egnet til kolde haver. Een af de mest udbredte arter på Taiwan, hvor den findes i højder mellem 2000-2200 m.
Tue Jørgensen

Kendes fra R. anhweriense på at bladspidsen på R. morii er lige og spids og ru blad, medens på R. anhweriense er nedadbøjet eller mere but, og bladet mere glat. Knopskællene falder hurtigt af på begge arter. R. morii kan have et tyndt indument på nye blade samt lidt uldne hår på de nye skud


ARS
Flora of China
RBGE Herbarium; R. morii (only text)
Herbarie planter (var. taitunense), China
R. morii var. tatunense er smalbladet


Flora of China
Rhododendron morii var. taitunense (T. Yamazaki) D. F. Chamberlain; R. pseudochrysanthum Hayata subsp. morii (Hayata) T. Yamazaki; R. pseudochrysanthum var. taitunense T. Yamazaki. Shrubs or trees, evergreen, 4.5–7.6 m tall; bark brown, smooth; older branches glabrous; young shoots pubescent; bud scales ovate, ca. 1.5 × 0.6 cm, glabrescent. Petiole 20–30 mm, ± floccose and glandular-hairy; leaf blade leathery, oblong-elliptic to oblong-ovate, 6.5–12 × 1.8–3.3 cm; base cuneate to rounded; apex acute or acuminate, apiculate; abaxial surface pale green, densely brownish tomentose when young, glabrescent; adaxial surface green, glabrous; midrib raised abaxially, grooved adaxially; lateral veins 14–16 on each side, obscure. Inflorescence 10–15-flowered; rachis ca. 20 mm, glandular. Pedicel 2.5–4 cm, glandular-hairy; calyx teeth 5, 1.5–3 mm; margin fringed with glands; corolla funnelform, white to pink, with crimson flecks and basal blotch, ca. 5 cm, lobes 5, suborbicular, ca. 2 × 2.3 cm, emarginate; stamens 10–14, 3.7–4.8 cm, filaments pubescent at base; ovary conoid, ca. 7 mm, glandular-hairy and tomentose; style glandular and tomentose at base, otherwise glabrous. Capsule 13–16 × 5–6 mm; style persistent. Fl. Apr, fr. Oct–Nov. Forests; 1830–3040 m. C Taiwan.

Google Translate »