Rhododendron populare
Billeder af Rhododendron populare
Beskrivelse
R. populare (Thomsonia). Busk eller lille træ op til 2-5 m. Bark bliver brun og afskaldende. Bladstilk 5-10 mm er håret som ung. Bladet er 6-8 x 2-3 cm (dvs. ret aflange (se herbariet)) med en nedadbøjet rand og bladspidsen er IKKE afrundet, men but. Midternerven forsænket i bladpladen. Blomsterklase med 4-6 røde klokkeformede blomster med dybe nektarlommer. Calyx lober 8-12 mm rødlige. Blomstrer april-maj. Vildtvoksende i 3500-3700 m. S Tibet (Natrampa og Lung) og Arunachal Pradesh. Arten forveksles med R. thomsonii ssp. lopsanguineum, som efter K. Cox er lav og kompakt, medens R. populare er opret, løs og med kirtler på bladene (men er det rigtigt?). Kendes let fra R. thomsonii ssp. lopsanguineum, som har ovale blade og afrundet bladspids og undersiden grøn (uden papiller). Ovariet og griflen er uden kirtler og hår.
Hans Eiberg