Rhododendron searsiae
Billeder af Rhododendron searsiae



Beskrivelse
R. searsiae (Triflora). Kraftigt opretvoksende og bred stedsegrøn busk. Bladene har mindst tre størrelser af skæl på undersiden og nogle højere. Bladgrunden er kileformet til afrundet. Bladene længde : bredde er (L:B=3:1). Bladstilken som R. ambiguum der er kort og bred, dog har R. searsiae ingen eller kun få hår på overfladen. De næsten flade tragtformet blomster er hvide til rosa-lilla med ganepletter og blomstrer i maj. Calyx’s 2 flige er længere end de andre 3. R. searsiae kan have hår på griflen i modsætning til R. ambiguum. En blomsterrig plante og let at dyrke. Tåler sol og delvis skygge. Kendes kun fra V-Sichuan, Kina, hvor den findes i skove på det hellige bjerg Wa Shan ved 2300 til 2800 m.v.
Hans Eiberg
● R. searsiae frø. Foto: Hans Eiberg