Rhododendron valentinianum var. valentinianum
Billeder af Rhododendron valentinianum var. valentinianum
Beskrivelse
R. valentinianum var. valentianum (Maddenia). Kompakt stedsegrøn busk op til 1,3 m. Har en grå eller rødbrun afskallende bark. Bladene er ret forskellige i størrelse og form og er læderagtige fra 3-4 (-10) cm lange og 1,5-2(-6,5) cm brede. Beklædt med stive hår der efterhånden bliver brunhårede. Blomsterknopperne er ofte rødlige. Blomsterstilken har lange kirtelhår i modsætning til vatianten oblongilobatum, og calyx op til 8 mm lange og beklædt med børster langs randen (variantens calyx er kun 3-4 mm lange), loberne er delt til grunden. Blomsterne 2-4 sammen kommer i marts-april og er lysegule og 2-3,5 cm lange. Kronen er skællet og håret udvendigt. R. valentinianum blev opdaget af Forrest i 1917 på Shweli-Salween-kløften, Yunnan, nær grænse til Burma og fundet vokser på klipper og stenede skråninger fra 1800 – 3100 m. Vildtvoksende i NØ Burma, Vietnam og Kina. Ikke helt hårdfør i Danmark.
Hans Eiberg