Rhododendron wuense
Billeder af Rhododendron wuense
Beskrivelse
R. faberi (R. wuense) (Taliensia) Davidian beskriver en nærtstående art R. wuense, som kun adskiller sig fra R. faberi ved at have mindre blomster, en frugtknude der er langhåret, har glat calyx og kirtlet griffel. R. wuense er nu indlemmet under R. faberi.
Hans Eiberg
R. faberi har et betydeligt mindre og smallere blad end R. pratii, som ender i en skarp spids. Indumentet på undersiden består af 2 lag. Det yderste er tykt og rødbrunt, og forsvinder mere og mere på de midre blade, efterladende det tætte og flade, grålighvide permanente filtlag. Planten har rent hvide blomster med et stort, stjerneformet grønligt blomsterbæger. Denne indsamling er fra Mt. Omei (Mt. Emei) i 1980.